Sjælesorg, omsorg for sjælen er en af præsternes vigtigste opgaver. At være til stede i situationer hvor tvivl, utryghed, sorg, vrede, savn, afmagt og desperation er fremherskende. At være der som menneske og trøste og lindre med Guds ord.
I et moderne samfund hvor isolation og ensomhed er stigende problemer, er det vigtigt at være til stede og synlig på de steder hvor kriserne opstår. Kirken skal være blandt mennesker i deres hverdag. Derfor er der også i folkekirken et stigende behov for særlige præster. Præster der er på stedet når behovet for en samtale melder sig.
I Aarhus Stift har vi følgende funktionspræster:
Fængselspræster
Ungdoms- og gadepræster
Korshærspræster
Studenterpræster
Sygehuspræster
Feltpræster
Pilgrimspræst