Liste over referater
Referat fra møde i Stifternes Kapitalforvaltning onsdag den 19. april 2017

Referat fra møde i Stifternes Kapitalforvaltning onsdag den 19. april 2017

Tilstede var:

 

Fra bestyrelsen

Niels Hørlyck, Kirsten Vej Petersen, Erik Buch, Christen Østergaard, Jørgen Lundsberg, Jens Kirk, Ole Pagels, Jørgen Nielsen, Eli Hagerup, og Ebbe Balck Sørensen.

Fra sekretariatet

Jette Madsen, Aarhus Stift
Pouli Pedersen, Viborg og Aarhus Stifter

Bodil Abildgaard, Viborg Stift

   

Jyske Invest, Finn Beck
Alm. Brand Bank, Carl Johan Wessel Knaack

Danske Capital, Henrik Molsgaard Larsen

Nordea Asset Management, Tobias Hallingskog

   

 Ingen afbud.

  

1. Beslutningspunkt: Godkendelse af dagsorden.

Kirsten Vej Petersen forespurgte til et punkt om investeringspolitikken. Det vil komme på fast fremover

 

2. Orienteringspunkter: Orientering fra formand og sekretariat.

- Opfølgning på regning fra HjulmandKaptain

Bestyrelsen har fået og betalt en faktura på det tilbudte beløb.

 - Den bindende forhåndsbesked fra SKAT

Kirsten Vej Petersen påpegede, at der er lidt uklarheder omkring fordeling af udgifter. Der var enighed om, at det er i småtingsafdelingen. Desuden henviste hun til, at der står, at væsentlige beslutninger kræver enstemmighed. Jette Madsen henviste til, at det er nævnt som et af de kriterier, der kan tillægges vægt.

- Opfølgning på brev til Kirkeministeriet om ny bekendtgørelse om placering af midler (bilag 2.2)

Ny bekendtgørelse vil komme i høring indenfor de næste par måneder formentlig.


3. Orienteringspunkt: Orientering fra administrator.

- Overbliksark.

Finn Beck gennemgik overbliksark, der starter fra februar 2017.

Overgangsperioden giver lidt udfordringer. 

- Udvikling i likviditeten i 1. kvartal 2017. 

Kontaktbeholdningen overstiger ikke det tilladte.

- Ordinær generalforsamling i Kapitalforeningen Jyske Invest Institutional afholdt den 23. marts 2017

Jyske Bank tilbød at købe administrationsselskabet Jyske Invest Fonds Management, og købet er effektueret. Dette har ingen betydning for vores arbejde. Den indgåede aftale fortsætter på uændrede vilkår.

- Årsrapport 2016 for Kapitalforeningen Jyske Invest Institutional.

Der er ikke sket ændringer i forhold til det tidligere udlevere. Det fremgår af siderne 59 – 64.

4. Orienteringspunkt: Orientering fra kapitalforvalterne.

Det aftaltes, at der sendes pixiudgaver og den fulde rapport til bestyrelsen og kun de små ligger i papir og gennemgangene vil være baseret herpå.

- Alm. Brand Bank.

Carl Johan Wessel Knaack omdelte en kortere udgave af afrapporteringen. Denne blev gennemgået. Der forventes ca. 0,7 % de næste 6 måneder ved uændret renteniveau.

- Danske Capital.

Henrik Molsgaard Larsen omdelte en kortere udgave af afrapporteringen og gennemgik denne. Lave renter er ikke kun noget, vi har i Danmark. Det er et bredt fænomen. Der forventes 0,84 % i rente de næste 12 måneder ved uændret renteniveau.

- Nordea Asset Management.

Tobias Hallingskog. Materialet herfra er sendt ud med hele rapporten, og denne blev gennemgået. Det er godt med robusthed i porteføljen. Renteafkast forventet de næste 12 måneder ca.1,48 % ved uændret rente.

Ebbe Balck Sørensen forespurgte til, hvordan det ville have set ud, hvis der havde været investeret i Erhversobligationer. Efter et Europæisk benchmark ville de have givet et lavere afkast   

Pouli Pedersen forespurgte til, hvor langt man kan komme ned? Nok næppe minus 3 – 4 %.

Niels Hørlyck spurgte til udvælgelsen af benchmark, og om det er fair, når alle kan slå det. Finn Beck redegjorde for udvælgelsen. Det er 50 % Stat og 50 % Realkredit og varighed 2 - 5. Finn Beck finder det vigtigste at sammenligningsgrundlaget er det samme. Måske det skal overvejes en gang om året.

Jørgen Nielsen ser gerne at forvalterne er opmærksomme på erhvervsobligationer, da dette interesserer bestyrelsen

 

Administrator og kapitalforvaltere forlader mødet.


5. Beslutningspunkt: Flytning af kapitaler.

 - Forretningsudvalget indstiller, at der ikke sker flytning af kapitaler, grundet den korte tid kapitalforvalterne har været i gang. 

Der er tilslutning til forretningsudvalgets indstilling.

 

6. Orienteringspunkt: Økonomi.

- Budgetopfølgning pr. 10. april 2017.

Pouli Pedersen gennemgik.

- Beholdningsoversigt pr. 31. marts 2017.

Pouli Pedersen gennemgik. Kontaktbeholdningen er ikke længere så stor. Lønnen er blevet udbetalt lidt forkert. Til gengæld er der kommet morarenter på, som ikke skulle have været udbetalt. De må dog beholdes.

- Negativ rente.

Pouli Pedersen orienterede om virkningen heraf. Det betyder, at der er fokus på, at den likvide beholdning er så lille som mulig.

Kvartalsafregning af lån blev nævnt.

En anden model kan være, at kun et stift har kontanter.

- Månedlig kursudvikling sendes sammen med afrapporteringen fra Jyske Capital.

Pouli Pedersen gennemgik.

Afrapportering fra Jyske Bank sendes til stifterne til deres hjemmesider

- Budgetopkrævning for 2017 er sendt til stifterne til betaling.

Pouli Pedersen gennemgik

 

7. Eventuelt.

- Næste bestyrelsesmøde er torsdag den 24. august 2017 kl. 10.15-15.00

                                                                                                                                             

19. april 2017

Som referent

Bodil Abildgaard