Nyheder
Nyheder

Hassagers Legat opløses ved uddeling primo 2020

Frist for ansøgning fredag den 31. januar 2020 kl. 12.00

Civilstyrelsen har godkendt opløsning af Hassagers Legat med udbetaling på én gang. Legatet opløses ved uddeling primo 2020. Der er ca. 270.000 kr. til uddeling. Legatet er skattepligtigt.

Uddeling vil ske i overensstemmelse med legatets formål, se vedhæftede fundats.

Ansøgere skal derfor være:

  • Præsteenker eller ugifte præstedøtre
  • Uformuende (vedlæg årsopgørelse fra SKAT)
  • Primært fra
    • Vejerslev, Aidt og Thorsø i Aarhus Stift
    • Sevel, Nørre-Felding og Tvis i Ribe Stift
    • Laastrup og Skals i Viborg Stift
    • Særslev i Fyens Stift
  • Alternativt fra Jylland eller Fyn.
  • Man må ikke have en fribolig (heller ikke præstedatterens mor)

For at komme i betragtning, skal man opfylde ovenstående kriterier.

Ansøgningen bedes desuden angive CPR-nr. og kontonr. for ansøgeren.

Der var ikke en uddeling i 2017, hvorfor både ansøgninger modtaget i 2017, 2018 og 2019 vil blive behandlet.

Der er ikke grund til at indsende en ny ansøgning, hvis man allerede har søgt og har modtaget en kvittering fra Aarhus Stift, med mindre ansøgningen ikke var fyldestgørende.   

Seneste frist for at ansøge legatet er fredag den 31. januar 2020 kl. 12.00. Ansøgninger modtaget herefter vil ikke komme i betragtning.

 

Ansøgninger kan sendes til:

kmaar@km.dk

eller til Aarhus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C